W9 - Vand en knap ressource

De globale klimaændringer har blandt andet betydning for jordens vandkredsløb. Man har for eksempel påvist at et øget CO2 i atmosfæren mindsker fordampningen fra planter og dermed mindsker nedbørsmængderne. Resultatet af klimaforandringerne er at rent drikkevand i fremtiden vil blive en mangelvare i endnu større dele af verdenen end det er i dag. Nogle mener endda at vand vil blive fremtidens olie.
Manglen på rent drikkevand betyder at metoder til at rense vand fra f.eks. floder og søer bliver endnu vigtigere end de er i dag. En vigtig metode til vandrensning er filtrering, men desværre oplever man ofte problemer med at filteret stopper til på grund af små partikler i vandet. Det er derfor ofte nødvendigt at forbehandle vandet. Ved at tilsætte kemikalier f.eks. jernklorid er det muligt at få de partikler, der forurener vandet til at klumpe sammen. Herved bliver det muligt at filtrere vandet, så der igen er drikkevand tilgængeligt.
I workshoppen bliver det muligt at teste hvordan forurenet vand kan renses ved simple sandfilter eller lignende,
hvis bare man sørger for at klumpe de forurenende partikler sammen inden filtreringen.

Institut for Kemi og Bioteknologi:

  • adjunkt Peter Vittrup Christensen (tovholder)

Workshoppen afholdes på Sohnggårdsholmsvej

  • Fredag d. 27. maj kl. 9.30 - 10.30 & 11.00 - 12.00